1fl. Taylor’s Historical Limited Edition Reserve Tawny Port

DKK 295,00

Taylor’s
Historic Limited Edition
Reserve Tawny Port
Douro – Portugal
Firmaet Taylor’s – eller Taylor, Fladgate & Yeatman, som det helt
korrekt hedder – er over 300 år gammel. Taylor’s er et personligt
ejet familiefirma, som er fuldstændig uafhængig. Taylor’s
hovedsæde er beliggende i Vila Nova de Gaia. Her afskibes
portvinene, som eksporteres til mindst 54 lande verden over –
derudover sælges portvinene selvfølgelig også i Portugal. Druerne
til portvinene fra Taylor’s dyrkes i Dourodalen på Taylor’s egne tre
vingårde; Quinta de Vargellas, Quinta de Terra Feita og Quinta do
Junco.
Taylor’s har valgt at fejre og hylde sin pionerånd og store passion
for portvin ved at producere denne Historical Limited Edition,
som er en Reserve Tawny Port, der er produceret af et blend af
rødvinsdruer, dyrket i Dourodalen i Portugal.
Portvinen har været lagret på små egetræsfade.
Den er tappet på en unik historisk flaske, som stammer helt tilbage fra den første halvdel af det 18.
århundrede (ca. 1720-1750). Den specielle flaske leveres i en flot trækasse.
Dette blend er omhyggeligt sammensat fra specielt udvalgte portvine fra Taylor’s omfattende lager af
egetræslagret Tawny. Portvinens karakter er unik med den karakteristiske fylde og eftersmag, som Taylor’s
er kendt for.
Portvinen har en flot dyb teglstensrød farve med et rødbrunt skær, moden og kompleks duft med bløde
nuancer af blommer, figner, marcipan og flødekaramel samt et elegant strejf af cigaræske, cedertræ og
læder, som giver duften et lidt eksotisk præg. Den har masser af intensitet og finesse samt en forførende,
fyldig, rund og blød frugtsmag med noter af frugtkage og friske blommer efterfulgt af diskrete og
velintegrerede tanniner samt en lang og behagelig eftersmag.
Denne portvin er ikke produceret med henlægning for øje og bør derfor drikkes med det samme.
Taylor’s Historical Limited Edition markerer overgangen til en ny historisk æra efter Taylor’s 325 års
jubilæum i 2017