Sonríe er ikke bare vin – det er en livsstil. Med base i Spanien, midt i hjertet af den stolte vintradition, produceres Sonríe af Win Sin Alcohol, som er en banebrydende og miljøcertificeret vingård dedikeret til alkoholfri vin i absolut topkvalitet. Sonríe ejes af Grupo Matarromera, en anerkendt og innovativ aktør i den spanske vinverden, ledet af den visionære Carlos Moro. Gruppen kombinerer mange års vinfaglig erfaring med et stærkt fokus på bæredygtighed, sundhed og nytænkning.
Sortimentet spænder fra sprøde 0% mousserende vine til elegante hvid- og rødvine, herunder en fadlagret Tempranillo. Det er vin for alle – uanset livsstil, anledning eller præference.
Sonríe betyder “smil” – og det er præcis, hvad Sonríe ønsker at fremkalde med hver flaske.
Denne alkoholfri hvidvin har en let sødme og en behagelig fylde. Det er en hvidvin uden alkohol, som kombinerer friskhed med tropiske og urtede noter – og en afrundet sødme, der giver længde og balance.
Vinen er produceret af Verdejo-druer, der er dyrket i Castilla y León i Spanien.
I glasset fremstår vinen fyldig og olieret i strukturen, med tydelige noter af anis, tropiske frugter og grønne urter. En vin, der er nem at holde af – frisk, harmonisk og let sødlig uden at være tung.
Denne alkoholfri hvidvin passer særligt godt til en ostetallerken med nødder, kylling i karry med ris eller som ledsager til dessert, f.eks. en lun æbletærte. Den fungerer også perfekt som aperitif, til lette forretter eller som et glas vin i godt selskab. Den er perfekt til alle dem, der ønsker at nyde hvidvinens charme – uden alkohol.
Vinen skal serveres afkølet og er ikke produceret med henlægning for øje, så den bør drikkes ung.
Type:Halvsød
Restsukker:Ca. 36 g/l
Alk.:Under 0,5%
Skal drikkes:Nu






